mandag den 23. september 2013

Æble marmelade med soltørrerede tranebær




400 g æbler skåret i både
1 dl vand
frø fra 2-3 kardemommekapsler
200 g sukker 
4 kanelstænger
80 g soltørrerede tranebær
2 tsk stødt kanel


Det hele koges sammen indtil æblerne er møre og 'mosede'.
Hældes på rengjorte og skoldede glas med det samme, tilsæt evt atamon. 

Æble-sjov

Det er blevet efterår og æblesæson. Har lige været i haven og plukke æbler fra de to små æbletræer som fulgte med huset. 
Ved faktisk ikke helt hvilken slags det er, de er sure så det må være madæbler. 
Er der nogen som kan hjælpe med sorten? 
Har vasket æblerne, fjernet kernehuset og skåret dem i både. 
Halvdelen er blevet brugt til en æble-kanel-kage inspireret af en opskrift fra Claus Meyers Bagebog. Jeg har gjort den en smule sundere ved at fjerne smør og fløde og istedet brugt creme fraiche 5% og flydende margarine. Det smager selvfølgelig ikke på samme måde, men som sådan en hverdagskage er den helt okay. 

Ingredienser:
-kornene fra 1 vanillestang
-180 g sukker
-150 g flydende bagemargarine
-100 g grovvalsede havregryn
-180 g hvedemel
- 2 spsk creme fraiche 5 %
- 3 tsk bagepulver
- 3 æg 
- 300 g æbler ( skåret i både)
- 3 tsk kanel-sukker

Bland alle ingredienser i en røremaskine, hældes i en lille bradepande, æblerne trykkes lidt ned i dejen og kagen drysses med kanel sukker. 
Skal bage cirka 30 min ved 200 grader 


Den anden halvdel af æblerne er blevet brugt til æble-kanel marmelade med kardemomme og soltørrere tranebær. Mere om dette senere...