søndag den 30. december 2012

Surdej... Prøver igen!

Har fundet en ny opskrift på surdej, på www.brødet.dk, en såkaldt vandbaseret surdej:

5 dl vand
250 g hvedemel
200 g fuldkornsmel efter eget valg
50 g rugmel

Det hele er blevet rørt sammen i et stort patentglas, har stået 2 timer uden låg, og skal nu stå på køkkenbordet, med låg i 8 dage. Skal omrøres 2 gange daglig.
Se evt. en mere udførlig forklaring på hjemmesiden.

Krydser fingre for at det lykkes denne gang at få en surdej ud af det, så jeg kan komme igang med at bage en masse surdejsbrød.
Havde ønsket mig Claus Meyers "Bagebog" i julegave, men fik den ikke... Var så alligevel heldig og fik den som en ekstra gave igår :-) Den er fyldt med opskrifter på de lækreste brød og kager, og jeg kan slet ikke vente med at komme igang...måske jeg fik den med en bagtanke ;-)
Bogen indeholder også en hel masse teori og metode om hævning, meltyper, teknikker mm.

lørdag den 29. december 2012

Havreboller

Kunne ikke sove og har derfor været tidligt oppe og lavet dej til havreboller. De er nu sat til hævning... Mon ikke resten af familien sætter pris på det når de står op :-)
Har samtidig fundet en ny opskrift på surdej og en meget grundig gennemgang og instruktion i pasningen af den på www.brødet.dk.... Så burde det jo ikke kunne gå galt... ;-)

Havreboller:
500 g mel
300 g havregryn evt halvdelen musli
150 g grahamsmel
50 g gær
4 dl vand
2 dl yoghurt naturel
2 spsk olie
1 spsk salt
1 tsk sukker

Gæren opløses i vand, resten af ingredienserne tilsættes, æltes på røremaskinen.
Hæver 45 min, formes til boller, hæver igen og bages 12 min ved 200 c.


lørdag den 22. december 2012

Varm suppe på en kold aften

Spicy suppe med græskarkerner og fetaost
Cirka 4 pers.

4 peberfrugter
4-6 kartofler
2 rødløg
1 fed hvidløg
Vand
Bouillon terninger
Bacon
Græskarkerner
Røget paprika
Olivenolie
Fetaost
Bredbladet persille

Alle grøntsagerne svitses i 3-4 min i en stor gryde, tilsæt cirka 1 ltr vand og 2 bouillonterninger. Simrer i cirka 15 min, hvorefter suppen blendes.
Græskarkernerne ristes på en pande med olie, røget paprika og salt.
Baconen steges og fetaen brækkes i små stykker.
Suppen serveres i en dyb tallerken, pyntes med olivenolie, feta, bacon, persille og græskarkerner.


onsdag den 12. december 2012

Julebag...

Har igen været ved at bage...var faldet over disse opskrifter fra Dansukker.dk på jødekager og julebrød.
Valgte dog at lade brødet blive til boller. Det smager rigtig godt, men kunne også være godt, og endnu mere julet, evt. med lidt kardemomme i.
Jødekagerne hævede lidt mere end ventet, så det blev en lidt tykkere version, end dem jeg er vokset op med, som min mor laver...det er og bliver de bedste jødekager i verden :-)




mandag den 10. december 2012

Hvidvinsgløgg

Havde en rest hvidvin og lavede denne skønne gløgg af hvidvin, rom, æblejuice, nelliker, kanel, vanillestang, flydende honning, lidt rørsukker, tørrede tranebær, rosiner og hakkede mandler.
Perfekt efter en gåtur i snevejr...