mandag den 22. juli 2013

Bulgursalat med sukkerærter og tørrede abrikoser

200 g  bulgur ( kogt og afkølet)
150 g sukkerærter ( blancheret)
1 peberfrugt skåret i strimler
15 abrikoser 
Saft og revet skal fra en halv citron
1 spsk olie
1 fed knust hvidløg
Mynte



søndag den 7. juli 2013

Kylling og Jordbær-basilikum salat

Nyder solen og at det endelig er blevet sommer, og vi kan sidde længe ude om aftenen. 
Vores aftensmad idag er grillet kylling med jordbær-basilikum salat, en salat med fersker og nødder samt grillet brød. 
Jordbær-salaten: 
1 bakke jordbær skåret i skiver
1 tsk olivenolie
1 tsk hyldeblomstsaft
Saften fra en citron
Bladene fra 4-5 stilke basilikum

Kyllingen er lagt på grillen og imens vi venter på at den bliver klar, får vi en sommerdrink med hyldeblomst saft, jordbær i skiver og rosevin...Ahhh...glemmer for en stund alt om mandag morgen og madpakker :-)


torsdag den 4. juli 2013

Duft og smag af hyldeblomster

Vi har i haven netop nu masser af store velduftende skærme af hyldeblomster. De er utrolig smukke at kigge på, men har dog alligevel også plukket en del til at lave hyldeblomst saft, eddike og likør af. Resten har jeg ladet blive på træet, de bliver plukket senere på sæsonen når de er blevet til bær. 

Hyldeblomst saft:
-25-30 skærme hyldeblomster
-1 kg Sukker ( jeg har taget halv alm    sukker og halv rørsukker)
-1 l kogende vand
-Saften af 2 citroner
- 1 brev citronsyre
-1 tsk Atamon

Det hele blandes i en skål, og overhældes med det kogende vand. Sukkeret røres ud, og Atamon tilsættes. 
Skal stå tildækket i 4-5 dage i køleskabet, omrøres dagligt, hvorefter det filtreres i et klæde og hældes på flasker. 
De brugte hyldeblomstskærme har jeg lagt i et stort henkogningsglas sammen med mere sukker og fyldt op med vodka. Så skulle det gerne hen ad vejen blive til en fantastisk hyldeblomst likør... Kan næsten ikke vente :-) 

Havde nogle hyldeblomst skærme i overskud. De er lagt i en flaske sammen med eddike. Skal trække en måneds tid før den er klar til brug. 







mandag den 1. juli 2013

Blomkålssalat med pistacie, mynte og mango

Har flere gange lavet en variation af denne salat med blomkål. Den smager super godt og farverne er så flotte sammen. 

1 blomkål, rives rå på råkostjern
1 hel sommerkål eller lign., snittes fint
1 dl hakkede pistaciekerner
1 dl hakkede mandler
1 dl pinjekerner
2 dl tørrede abrikoser, skåret ud
1 mango skåret i tern
3-4 stilke mynte, hakket

Dressing:
2 spsk olie
Saften fra 1 citron
Salt og peber